Et af Lofi’s store tiltag er bowling, hvor der spilles både en forårs- (start januar) og en efterårsturnering (start august) begge løber over 14 uger hvor man spiller hver anden uge dvs. 7 gange i alt.

Deltagere.
Hvem er det der deltager i turneringen? Det er mest firmahold hvor det bruges til at styrke det sociale sammenhold, men også venner, naboer og mange andre sammensætninger ses. Det primære for LOFI er det sociale samvær.
Man skal være 2 eller 3 personer på et hold plus evt. reserver, man skal bare nå at spille 3 runder på en time, og det er ikke muligt hvis man er flere, man kan tage en afløser med en aften uden problemer, dog må man kun deltage på et hold under turneringen.

Turneringsforløb.
Turneringen er delt op i puljer med 8 hold i hver, disse hold spiller på alle baner og imod samtlige hold i puljen, på den måde at man hver aften er i kamp om 6 point imod et af de andre hold, hvor man spiller 3 runder med mulighed for 2 point i hver runde.
Der spilles med tildelt handicap, så også de mindre gode spillere, uden problemer kan spille i samme pulje som de bedre. Det foregår på den måde at efter 1. spilleaften bliver man tildelt ekstra kegler med tilbagevirkende kraft, disse bliver reguleret løbende fremover og de bliver lagt oven i de kegler som man vælter, dette gør at alle har mulighed for at vinde.
Ved tilmelding er der er mulighed for at ønske hvornår man gerne vil spille, vi prøver så at opfylde dette. 

Afslutningsturnering.
Sæsonen slutter med en afslutningsturnering hvor der spilles ”9-pins” med ”rød kegle” dvs. at hvis man vælter 9 kegler registreres det som om at alle kegler er væltet og hvis der står en rød kegle i front udløser det sammen med at alle10 kegler bliver væltet en belønning til alle på holdet, hvis man kun vælter 9 kegler får man selv en belønning.
Dagen slutter med at der bliver overrakt pokaler til sæsonens puljevindere, samt at der bliver uddelt pokaler til dagens vindere, alt i alt en rigtig hyggelig dag hvor alle spiller imod alle.

 

Pulje 1 Tirsdag kl. 19.00 i ulige uger Kampplan Resultater
Pulje 2 Tirsdag kl. 20.00 i ulige uger Kampplan Resultater
Pulje 3 Onsdag kl. 19.00 i ulige uger Kampplan Resultater
Pulje 4 Onsdag kl. 20.00 i ulige uger Kampplan Resultater
       

Retningslinier for turneringen